Halløj! :-)

I dag er det en uge siden jeg ankom til Vietnam, og i forgårs havde jeg min første dag i Hoa Thuy Tien børnehave, her i Hanoi.

Efter en lang rejse (godt og vel 17 timer) ankom jeg til det hus, jeg og 3 andre studerende skal bo i. Jeg var meget træt efter den lange tur, og ønskede mest af alt at sove.. Inden det kunne lade sig gøre, skulle jeg dog lige have styr på en masse praktiske ting, der skulle aftales med min udlejer, der desuden havde taget godt i mod mig i døren.

Da jeg havde fået sovet lidt oven på mit jetlag, skulle nærkvarteret udfordres. På nuværende tidspunkt havde jeg allerede lagt mærke til den meget kaotiske trafik. Gaderne i Hanoi er fyldt med motorbikes, der kører frem og tilbage mellem hinanden på begge sider af vejen! For en som mig (fra lille Danmark) virkede det som det rene selvmord at gå ud på gaden! :)
Allerede efter et par dage, vender man sig dog til trafikken, og jeg føler ikke længere det er med livet som indsats, når en gade skal krydses..

Jeg havde inden jeg rejste til Vietnam, hørt rygter om et meget smilende, hjælpsomt og venligt folkefærd. Og det må man sige vietnameserne lever op til! Allerede fra første dag i Hanoi følte jeg mig tryg, når jeg gik rundt i gaderne. Alle er venlige, og vil meget gerne hjælpe med hvad som helst, så hold endelig ikke igen med at spørger om hjælp til hvad som helst. Dog er mit indtryk, at ikke mange vietnamesere er gode til engelsk, men dette behøver ikke nødvendigvis være en hindring. Alt i alt, er livet som studerende i Vietnam ind til videre, meget godt :-)

HOA THUY TIEN KINDERGARDEN

Jeg skulle starte i børnehaven torsdag d.01 August, men allerede om tirsdagen var jeg til et møde med min vejleder og to andre lærerinder på en cafe. Vi snakkede frem og tilbage om diverse ting, og mit indtryk af dem var super positivt, så jeg glædede mig meget til det blev torsdag!

Og det blev torsdag... Jeg var meget spændt, men også en anelse nervøs. Da vi (jeg og min med studerende Sarah) ankom, blev på mødt af alle børnehavens børn, der havde lavet en form for optog til os. Ligeså havde børnene øver sig i at sige danske sætninger. F.esk blev der råbt "jeg elsker dig" til den store guldmedalje!

Efterfølgende blev vi af vores vejleder vist rundt i hele børnehaven, inden vi skulle til et møde med resten af lærerinderne. Her havde de sørget for kage, frugt og gaver til os. Man må sige vi fik en dejlig velkomst! Til mødet fik vi mulighed for at lære de andre en smule at kende og det var som sådan det. Mødet var utroligt hyggeligt, og som tidligere nævnt er viatnamserne et meget smilende folkefærd. Og jeg skal da lige love for, at Sarah og jeg havde ondt i kinderne af at smile da vi kom hjem igen :-)

Efter mødet, blev vi vist ind i vores klasser, og en masse smilende (lidt generte) unger, kom mig i møde. Det første der skulle ordnes i følge dem, var selvfølgelig at holde et festmåltid med slikkepinde og kager. (altså legetøjs mad) Børnene snakkede ivrigt til mig på vietnamesisk, og jeg måtte jo pænt forklare på engelsk, at jeg desværre ikke kan tale vietnamesisk. Men det stoppede dog ikke deres snakkeri, heldigvis. Efter to dage i børnehaven, har jeg på fornemmelsen, at sprogbarrieren kan blive et problem, i forhold til hvilke læringsmål jeg vælger at løse. Men på daglig basis, er jeg sikker på, at jeg helt sikkert kan skabe en relation til alle børn - uanset hvilket sprog de taler.

Jeg glæder mig til at se hvad det næste halve år, bringer af spændende udfordringer og så glæder jeg mig ikke mindst til at lære børnene bedre at kende.  

Håber i fik lidt ud af læsningen :-)