Gode råd til kommende studerende

Ansøgelse til udlandspraktik:

Hvis du som studerende på University college overvejer at tage en af dine praktikker i udlandet, skal du starte med at kontakte din udlandskoordinator på mail (den kan du altid finde inde på UCSJ.dk) og denne vil hjælpe dig med alle spørgsmål og ansøgninger. På Campus Slagelse, er det Kim Hudson der er udlandskoordinator, men hvis du gerne vil rejse til Vietnam, vil du højst sandsynligt, blive bedt om at kontakte Lars der er udlandskoordinator på campus i Roskilde. Lars store hjertebarn er Vietnam, så du er i trygge hænder! Herfra vil du bliver guidet gennem alle praktiske gøremål.

Visum:
Før du kan søge om visum, skal du scanne en masse underskrevne dokumenter videre til din udlandskoordinator. Han/hende vil herefter maile disse til din kommende vejleder i udlandet. Min vejleder Ha, sørgede for at jeg blev godkendt af den vietnamesiske ambassade i Vietnam. Da det var ordnet mailede hun alle de relevante papirer tilbage til mig, og jeg skulle nu selv sørger for at tage ind på den vietnamesiske ambassade i Hellerup.
Du har måske læst på andre blogs, at den studerende selv har skulle starte med at søge om visum  Grunden til min vejleder i Vietnam hjalp mig, er fordi det kan være svært at få visum til hele 6 mdr, da et normalt ophold i landet, højst må være 3 mdr. Dette ville betyde at man højst sandsynligt skulle rejse ud af landet efter de 3 mdr, for at søge om de resterende måneder, dette slap jeg og mine medstuderende heldigvis for :-)
Jeg gav 1200DK for mit visum, så medregn det i dit budget.

Vacciner:
Sørg for at kontakte din læge i god tid, inden afrejsen, da enkelte af de påkrævet vacciner skal gentages med en måneds interval.

Hvis du er i tvivl om hvilke vacciner du skal bruge, kan du gå ind på vaccination.dk

Hepatitis A og B: Koster ca.900 kr stykket, og skal laves over tre gange. To gange inden afrejse med en måneds interval, og en gang ca. 6 måneder efter du er kommet hjem (men så gælder den til gengæld også op til 25 år)

Japans hjernebetændelse:Koster ligeledes ca.900 kr og skal også gives med en måneds interval.

Stivkrampe: Hvis det er over 10 år siden du sidst er blevet vaccineret mod stivkrampe, er det en god ide at blive det igen. Vaccinen skal kun gives en gang, og er gratis hos de fleste læger.

Gul feber: Skal gives en gang, og koster ca.250 kr

Undersøg hvad det koster hos din læge at blive stukket. (jeps, dette koster penge ud over selve vaccinerne) Jeg endte med at betale 950 kr, kun for at min læge skulle give mig vaccinerne.

Forsikring:
Jeg valgte at bruge rejseforsikring.dk og endte med at betale 2150kr for at blive dækket i 6 måneder. Hvis du ønsker at få din bagage dækket, stiger prisen dog markant. Eftersom det eneste jeg har med af værdi er min bærbare computer, og denne skal være i ens håndtaske, syntes jeg ikke det kunne svare sig at give ca. 1500kr mere oveni prisen.

Flybillet: Priserne stiger fra uge til uge, og bliver dyrere jo tættere du er på din rejse, så sørg for at bestille hurtigts muligt.

Praktiske ting at købe hjemmefra:

Vandresandaler- er en meget god ting, hvis du planlægger at rejse lidt rundt i landet.

Kamera- der kan holde til alle slags klimaer og evt. vand. Det er ærgerligt at regne med man kan købe et

kvalitetskamera til ingen penge i landet, for derefter at ende med billeder i dårlig kvalitet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar