Obligatoriske elementer

Obligatoriske elementer i rejesebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes

A: Beskriv dine overvejende tanker inden afrejse

Mine tanker og overvejelser inden afrejse

Det jeg aller mest ønsker at få ud af opholdet er... først og fremmest en god og lærerig praktik. Jeg ønsker ligeledes at få styrket mit engelsk, og at få udvidet min kulturelle horisont, ikke mindst i forhold til landets pædagogiske metoder.

De største faglige udfordringer tror jeg bliver... sprogbarrieren. Alle der har prøvet at starte i en praktik, ved det kan være en udfordring at falde hurtigt ind i en institution, og jeg tror desværre at sprogbarrieren kan gøre denne process længere. Jeg er ikke så nervøs for mine egne pædagogiske kompetencer, da jeg er sikker på jeg sagtens kan bidrage med noget nyt i institutionen, og ligeledes håber jeg at min praktikplads kan lære mig en masse fagligt nyt.

Den største personlige udfordring tror jeg bliver... at undvære min kæreste og manglen på ro. Selvfølgelig kommer jeg til at savne min familie og mine venner, men da jeg bor sammen med min kæreste og dermed ser ham hver dag, tror jeg det bliver en personlig udfordring for mig at skulle undvære ham i min hverdag. Ligeledes bor jeg som tidligere beskrevet i Korsør, der er en meget STILLE og ROLIG by, og med den trafik der er i Vietnam har jeg på fornemmelsen, at uroen og larmen bliver en udfordrende tilvænning for mig.

Min største bekymring... er om jeg falder til i institutionen, for hvis ikke, bliver det et langt halvt år.

Det jeg tænker, det betyder at være dansker i udlandet er... at man bliver mødt med smil. Jeg har læst mig frem til at Vietnameserne er et meget venligt folkefærd, og det håber jeg selvfølgelig er rigtigt. Jeg tror at jeg bliver genstand for nysgerrighed blandt kollegaer, naboer og indbyggerne generelt. Danmark er et lille land, som det sikkert ikke er alle der kender til og alene dette vækker de flestes interesse.

Det jeg kommer mest til at savne bliver nok... Min familie, min kæreste og ikke mindst jeg og mine veninders faste tirsdags date. Det bliver mærkeligt at sidde 11.000 km væk, og vide at livet fortsætter som altid derhjemme, uden at kunne tage del i det.

Når jeg kommer hjem, håber jeg at have styrket... og udvidet min kulturelle horisont. Jeg håber og forventer af mig selv, at jeg har opnået en bredere forståelse for andre landes skikke, normer og ikke mindst pædagogiske praksis. Jeg håber at jeg vil udvikle mig som menneske og kommende pædagog med fokus på mit livssyn.  

B: Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? - Normering?

Institutionsbeskrivelse

Hoa Thuy Tien kindergarten i Hanoi, Vietnam blev grundlagt tilbage i 2001. Børnehavens ansatte består af en inspektør, to viceinspektører og ca. 30 lærere. Alle lærere der er ansat i børnehaven, har en 3,5 år lang specialiseret uddannelse bag sig. Denne tages på det nationale college i Hanoi og hedder ”The early education of childhood”. Som navnet bag deres uddannelse lyder, vil jeg mene de er pædagoger og ikke lærere, men de er altså uddannet til at videregive læring hvis man skulle undre sig. Ud over lærerinderne, består børnehaven af et køkkenpersonale, en vicevært og en sygeplejerske.

Den vietnamesiske regering har tilrettelagt et program til børn i børnehavealderen, der hedder ”The ministri of education and training” og dette program skal lærerinderne selvfølgelig benytte sig af i deres undervisning. Man kan sige at det er en guideline til offentlige institutioner, med regler som lærerinderne skal følge. Men så længe lærerinder lever op til regeringens krav, har de frie hænder til at tilrettelægge deres undervisning, så det bedst muligt er tilpasset institutionen og børnene.

For at komme ind i børnehaven, skal man forbi et college, og en special skole der primært er beregnet til børn med ADHD og autisme. For enden af den lille vej med de to andre skoler på venstre side, ligger porten til Hoa thuy tien. Det første man ser er en meget farverig legeplads, med alt hvad hjertet begærer for børn og ved siden af denne er der en lille parkeringsplads, beregnet til når forældrene henter og bringer børnene på deres scootere.

Børnehaven er i to plan, og i stueetagen ligger der til højre et stort lærerværelse og længere henne er klasserne for de yngste børn (3-4 år) i forlængelse med disse, er der et computerrum, der ligesom alt andet i børnehaven er indrettet meget børnevenligt, med farver alle vegne. Ligefor ligger musikrummet, der primært bliver brugt til at spille keyboard og ved siden af dette, er klasserne med de mellemste børn (4-5 år), her er 3 klasser.

På første etage ligger køkkenet samt personalerummet, hvor alle ansatte foruden lærerne spiser frokost sammen. Længere henne af gangen er der et stort rum, der bliver brugt til engelskundervisning, samt til at de ansatte kan tage en middagslur i pausen. Til venstre for engelskværelset, ligger klasse 2A jeg er tilknyttet med de ældste børn. Og ved siden af denne, endnu 3 klasseværelser.

Alle klasseværelser består af et ”stort rum”, hvor der til venstre er et badeværelse bestående af to små toiletter og håndvaske. Ligeså er der i rummet en trappe med en hems øverst, hvor de måtter og puder børnene bruger til at sove på, bliver opbevaret. Grunden til jeg skriver ”stort rum” er på grund af, at størrelsen på lokalet kun er ca. halvt så stort som et normalt klasseværelse, og i min klasse er der 36 børn der skal opholde sig derinde meget af tiden. Som man kan regne ud, er dette ikke meget plads til så mange børn, men det fungerer heldigvis fint, hvis man ser bort fra støjniveauet.

Hoa Thuy Tien er en offentlig institution, dette vil sige at størstedelen af børnehavens indtægt kommer fra staten, men i modsætning til hjemme i Danmark betaler børnenes forældre ligeså et månedligt beløb på 3. millioner vietnamesiske dong. Dette betyder ligeså at størstedelen af forældrene til børnene i børnehaven, er lettere velhavende. Man kan sammenligne det med at en nyuddannet lærerinde for 4,5 millioner vietnamesiske dong månedligt i løn. Dette siger altså ikke så lidt, om det beløb en familie skal betale for at få deres barn passet.

I børnehaven er der 450 børn indskrevet, og ligesom i Danmark er børnene 3 år når de begynder og ca. 6 år når de skal videre i skole. Der er i alt 12 klasser og 3 klassetrin. Trinnene består af børn i alderen 3-4 år, 4-5 år 5-6 år. Inden at et barn kan starte i skole, skal de have et hvis antal færdigheder med sig fra børnehaven.

Barnet skal kunne:

• Stave dets eget navn
• Kunne udpege sine egne kropsdele
• Kunne tælle fra 1 til 100
• Kunne udregne aldersvarende matematiske regnestykker
• Have motoriske færdigheder, som F.eks. at kunne holde på en blyant
• Ligeså skal barnet have en hvis portion selvstændighed

Ud over disse færdigheder, gør børnehaven et stort arbejde for at børnene skal have kendskab til andre fag. Blandt andet har børnene i løbet af en uge også Engelsk, Kong fu, Dans og selvfølgelig vietnamesisk på skemaet.

I Hoa thuy tien, bliver der lagt stor vægt på at børnene skal lege, lære og vokse sammen. Der er af denne grund hverken mangel på undervisningstid eller legetid for børnene. Børnenes dag er tilrettelagt ud fra deres behov, og altså ikke lærerindernes. Dette vil sige at selv om børnene allerede i en tidlig alder, skal lærer forskellige fag og dets indhold at kende, er der ligeså massere af legetid.

Alt i alt er Hoa Thuy Tien en dejlig børnehave at arbejde i, med professionelle ansatte og 450 børn der trivedes i institutionen.  

C: Beskriv dine læringsmål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig. Hvilken viden vil du få brug for for at nå dine mål? Du skal udpege relevante CKF’ere fra bekendtgørelsen. - Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?

1.
Jeg vil tilegne mig viden om Hoa thuy tien's institutionelle kultur. Ligeså vil jeg undersøge hvilke faglige redskaber institutionen benytter.


For at fuldføre dette mål, vil jeg være nysgerrig, observerende og opmærksom på de daglige rutiner. Ligeså vil jeg være deltagende i alle praktiske elementer, da jeg på denne måde vil få mulighed for at undersøge institutionens faglige redskaber, og dermed fuldføre mit mål.
2.
Med fokus på min specialisering (Børn&Unge), vil jeg lærer børnene i min klasse forskellige engelske sange, der ligeså vil indeholde motoriske færdigheder.
Jeg vil fuldføre dette mål, ved at observere børnenes færdigheder, og ud fra dette tilrettelægge sangene/dansene så de passer til børnenes niveau. Jeg vil dokumentere hele processen, ved at tage billeder og anvende videoklips. Efterfølgende vil jeg evaluere på det endelige resultat.


3.
Jeg vil forberede en workshop, der omhandler Abraham Maslow's teori om behovspyramiden, og ligeså anvende materialer fra mit liniefag SKB om livskvalitet.
Jeg vil lave denne workshop, for at informere personalet i Hoa thuy tien om, hvor vigtigt det er for børn at få deres behov dækket, for at kunne opnå livskvalitet. Med viden fra mit liniefag ”sundhed, krop og bevægelse” vil jeg kunne gennemføre min workshop, og dermed fuldføre mit mål.


4. Jeg vil lærer børnene i min klasse en engelsk leg. Legen vil indeholde faglige aspekter fra børnenes tidligere engelsktimer i børnehaven. Ligeså vil jeg senere i min praktik lærer børnene en dansk julesang.


Jeg vil lærer børnene dette spil, for at øve deres udtalelse af engelske ord og ligeså for at forøge deres engelske ordforråd. Jeg vil lærer børnene en dansk julesang, da jeg mener dette vil være passende eftersom jeg også vil arbejde i børnehaven i december måned hvor julen bliver fejret.

D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud? Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet. Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljø.

Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?

Som tidligere beskrevet, har Alle læreinder i Hoa Thuy Tien Kindergarten en bachelor det nationale college i Hanoi. Uddannelsen tager 3,5 år og kaldes ”the early education of childhood”.

Hvilke(n) fargruppe(r) udføre det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?

I alle klasser er der en head teacher og en almindelig lærerinde. Det er overlærerinden der har det overordnede ansvar for børnenes udvikling og trivsel. Lærerne i hvert klasse laver de faglige forberedelser i sammen, men det er altid overlærerinden der skal godkende tingene i sidste ende. Den ”almindelige” lærer har desuden til ansvar at hjælpe børnene med alt det praktiske. Som f.eks. at hjælpe med at stille borde op, gøre rent og at sørger for børnene vasker hænder inden hvert måltid.

Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn ellerbrugere?

I løbet af en dag i børnehaven, er de aktiviteter der går igen: Morgengymnastik, morgensamling, legetid, undervisning, middagslur og selvfølgelig børnenes måltider.

Morgengymnastik: 

Dette er blevet en fast del af hverdagen i børnehaven, da lærerinderne har erfaret at børnene får mere energi til dagens undervisning. Gymnastikken tager ca. 15 minutter og er et forløb lærerinder har koordineret i fælleskab til børnene. En gang om året, skal alle klasser desuden til ”eksamen”, dvs. klasserne bliver bedømt i hver dygtige de er og efterfølgende bliver der fundet en vinderklasse.

Morgensamling: 

Sørger for at lærerinder kan tælle op hvilke børn der er til stede, og hvilke børn der er fraværende. Til morgensamling skal børnene ligeså tælle efter hinanden, og på denne måde bliver læreinderne bekræftet i hvor mange børn der er til stede.

Legetid: 

Når der er legetid i børnehaven betyder det, at den ene halvdel af klassen leger og den anden halvdel har undervisning. Da der i min klasse er 36 børn, er lærerinderne nødsaget til at splitte klassen op, så de børn der har undervisning bedre kan koncentrere sig. Så umiddelbart er legetiden et redskab, til at hjælpe de børn der skal have undervisning. En gang imellem, men ikke på daglig basis, får alle børnene lov til at lege sammen. Dette bliver gjort for hyggens skyld.

Undervisning:

I den Vietnam bliver børn undervist i forskellige fag allerede fra de er tre år. Det er meget vigtigt i den vietnamesiske kultur, at børn bliver fagligt udfordret i en tidlig alder, da vietnameserne mener at børnene dermed har større mulighed for at få sig en god uddannelse på længere sigt. Det skal siges at undervisningen i en børnehave, hverken er ligeså ofte/ligeså seriøst som i skolen. Men lærerinderne mener at det er meget vigtigt at undervise børn inden de kommer i skole, netop for at forberede dem på ”skolelivet”.

Middagslur: 

I Vietnam sover børn til middag, så de kan være længere oppe om aftenen sammen med deres familier. I Hoa Thuy tien, er det ligeså et fast ritual for at sørger for børnene bedre kan koncentrere sig igennem den 9 timer lange dag.

Måltid: 

Så børnene får energi til en lang dag i børnehaven.

Er den styret af en ”læseplan” eller andre centrale forordninger?

I børnehaven vil jeg forstå ”læseplanen” som det ugentlige skema?

Hvert uge har børnene, Vietnamesisk, engelsk, kunst, matematik, dans og kong fu på skemaet. Som sagt bliver en klasse del op i to, for at give de børn der har undervisning mere ro til at koncentrere sig. Eftersom hvert times undervisning bliver delt op i 2, har alle børn ca. 30 minutters undervisning, inden der bliver byttet rundt.

Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte?

For lærerinderne i Hoa Thuy tien, er det vigtigt at være omsorgsfuld over for børnene, de gør ligeledes et stort arbejde i at lærer børnene hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Dvs. man slår f.eks ikke hinanden. Opstår sådan en situation, sørger lærerinderne for at sætte sig ned og forklare børnene hvorfor. De skælder ikke ”bare” ud, men sørger rent faktisk for at tage sig tid til at lytte til børnene.

De vil så vidt muligt gerne give hvert enkelt barn opmærksomhed og anerkendelse, men til tider kan dette være svært når der er så mange børn at sørger for i dagligdagen.

Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?

Der lægges stor vægt på at det ugentlige skema bliver fulgt grundigt. Der er ikke meget tid til ”fri leg”. Der bliver leget lidt om morgenen, efter måltidet inden børnene skal sove og om eftermiddagen lige inden børnene bliver hentet (dette er de eneste tidspunkter at børnene har fri leg, ud over når de bliver delt op til undervisningen). I engelskundervisningen bliver der brugt meget leg til at lære og det er tydeligt at det virker og at børnenes koncentration holder længere. I de andre fag, er det den typiske undervisning hvor man sidder ned ved sit bord og lytter efter. Desuden er alle de forskellige lærere der underviser børnene, udefra kommende. Dvs. at de er ikke en fast del af dagligdagen, men kommer kun når det står på børnenes skema. I Hoa Thuy tien er der dog tre engelsklærerinder, her i blandt min vejleder Ha.

Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?

Det er hvor meget tid der bliver brugt på undervisning. Jeg kan sagtens forstå at børn på 5 år lige så langsomt skal forberedes på skolelivet. Dette er jo også en del af den danske kultur. Men jeg har svært ved at forstå ide'en i at undervise børn på 3år. Efter min overbevisning, skal man ikke have en eneste bekymring i verden når man er tre år. Børn i den alder skal opdrages alment, men at stille krav til deres faglighed i den alder er for mig underligt.

Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet?

Min første observation var helt klar det æstetiske miljø. Hvert klasselokale ligner noget fra en Disney film, med alverdens flotte farver. Hvert år bliver der afholdt en konkurrence, om hvilken klasse der er bedst dekoreret. Dog undrede det mig, at det var lærerne der sørgede for at klassen blev fin, og altså ikke noget de gjorde i fællesskab med børnene.

At børnene bliver delt op i hold til undervisningen, syntes jeg er en meget god ide. Det hjælper ikke kun de børn der bliver undervist med at øge deres koncentration. Det giver ligeledes de børn der leger, en halv times pause fra støj og uro. Dog er der stadig larm, men væsentligt mindre.

Børnene er utroligt gode til at hjælpe lærerinderne i dagligdagen, f.eks. ved spisesituationer. De sætter borde op, henter skeer og sørger for at dele skålene med mad ud til hinanden efter at lærerinder har fyldt dem op. Når børnene er færdige med at spise, er der altid to børn, der frivilligt hjælper med at rydde af og gøre rent. Jeg mener selv det er meget vigtigt at inddrage børnene i de daglige gøremål, da dette også er en del af den almene opdragelse, og fordi at en lærer/pædagog ikke er en tjener :-)

E: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.

Hver uge kommer der et nyt skema i alle klasserne, af denne grund har jeg kun mulighed for at beskrive en typisk uge for mig, da dagene i børnehaven varierer alt efter hvordan skemaet er lavet.

Hver dag møder jeg ind kl. 07.45. Fra 07.45-08.00 Hygger vi i klassen med lidt stille leg, ind til alle børnene er mødt ind. Dette plejer de gerne at være kl. 08.00. Fra kl. 08.00-08.15 er der morgengymnastik. Dette er der hvert eneste dag, med mindre det regner så bliver vi indenfor i klasserne.

Mandag: Efter morgengymnastik er der fælles optælling/samling fra 08.15-08.30. Efterfølgende har jeg en times engelsk, frem til kl.09.30 med de børn der kun er 3-4 år. Fra kl. 09.30-10.30 plejer jeg som regel at være i min egen klasse (A2) Hvor der gerne er fri leg, frem til frokost der bliver serveret kl. 10.30. Hvert dag bliver jeg i klassen, og hjælper med børnenes frokost, så kl. 11.15 har jeg pause frem til 14.15. I pausen starter jeg med at spise frokost, og efterfølgende er det op til en selv hvad man vil bruge tiden på. Igen om eftermiddagen om mandagen har jeg engelsk fra kl. 14.30-15.30. Børnene bliver hentet af deres forældre imellem 16.00-17.00. så resten af dagen står på fri leg. Vi leger gerne med Lego, tegner eller går ud i gården hvis vejret er til det. Kl. 16.45 tager jeg bussen hjem.

Tirsdag: Starter dagen igen med morgengymnastik osv. Så kl. 08.30 imens den ene halvdel af klassen har historie, eller et andet fag jeg ikke kan hjælpe med, går jeg gerne ud i gården sammen med hjælpelærerinden og leger med børnene i en times tid. Det vil sige alle børn har 30. min undervisning, og 30. min fri leg. Fra kl. 09.30-10.30 er der igen fri leg, og efterfølgende skal børnene have frokost. Hvorefter jeg har pause. Efter pausen har jeg engelsk sammen med min egen klasse og min vejleder, fra kl. 14.30-15.30. Resten af dagen står på fri leg hvis ikke lærerinderne har planlagt andet.

Onsdag: Onsdag er en dag lig med tirsdag. Dvs. om morgenen efter morgensamling og gymnastik, går jeg i gården og leger med den ene halvdel af børnene, imens den anden halvdel har stavning på programmet. Inden frokost er der igen en times fri leg. Efter min pause har jeg ligesom om tirsdagen engelsk med min egen klasse gg vejleder frem til kl. 15.30. Resten af dagen frem til kl. 16.45 hvor jeg går hjem plejer som regel at stå på fri leg, hvis ikke børnene skal øve til en fremvisning. I Vietnam er der mange mærkedage, og alle disse bliver fejret i børnehaven med f.eks. en dans som børnene så fremviser for deres forældre.

Torsdag: Plejer jeg at kalde min observationsdag. Denne dag har jeg ikke engelsk, så her plejer jeg at observere når børnene har undervisning. Dette kan være vietnamesisk, kunst, kong Fu, dans osv. Ellers ligner torsdagen de andre dagen, med at vi starter med morgengymnastik, og så undervisning. Nogle gange vælger jeg at gå ud og lege med de børn der ikke har undervisning, andre dage bliver jeg i klassen og observere eller hjælper hvor jeg kan.

Jeg holder normalt fri om fredagen, da jeg arbejder 9 timer mandag-torsdag, altså 36 timer om ugen. På en normal dag, er jeg hjemme efter arbejde kl. 17.40. Når jeg er hjemme laver vi aftensmad i huset, og plejer herefter at se film, lave lektier osv. inden det igen er sengetid.   

F: Om kulturen. (Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

Menneskesyn/udviklingssyn: Hvilket syn er der på brugerne/børnene – på hvilken måde er det anderledes end i Danmark? – tænkes der i at mennesket udvikler sig ved at få anvist måde at agere på – ved at den rette tilrettelæggelse af læring får iboende egenskaber til at vokse frem – eller at læring skabes og udvikles i relationer? Er dysfunktioner udtryk for noget der tillægges skyld og skam? – noget man kan disciplineres ifht – noget der betyder at man har et værdigt behov for kompensation og hjælp?

I Hoa thuy tien er langt de fleste af både børnehavens ansatte og børn buddhister. Dette er dog ikke noget man som studerende ligger mærke til i hverdagen.

Som tidligere nævnt er Hoa thuy tien en børnehave for overklassen, da de fleste af forældrene er bedre stillet end gennemsnittet i Vietnam. Jeg er blevet fortalt at jeg ville få et kulturchok hvis jeg besøgte en ”normal” børnehave i Vietnam, da disse afviger meget fra Hoa thuy tien. Dette kan måske forklares med at alle lærerinderne i Hoa thuy tien er uddannet og at institutionen generelt gør meget ud af at lære af de pædagogiske metoder vi b.la bruger i Danmark. At man i børnehaven er meget åben for andre kultures måde at arbejde med børn, har helt sikkert en positiv effekt på det at være studerende i Hoa thuy tien. Institutionen er meget åben for den studerendes ideer, og vil hellere end gerne prøve at arbejde ud fra dem. Dette gør at jeg som studerende på mange områder har haft nemt ved at føle mig velkommen og ikke mindst hjemme i børnehaven.

Hvis jeg skal nævne et område hvor jeg som dansker, har kunnet mærke en meget stor forskel på det at arbejde i Hoa thuy tien, sammenlignet med en børnehave i Danmark, må det være børnenes forældres påvirkning i dagligdagen. Med dette menes at eftersom forældrene er en af børnehavens største indtægtskilder, betyder deres mening utroligt meget for den måde institutionen arbejder med børnene. F.eks bestemmer forældrene selv, hvad de mener der er bedst for deres barn. Hvis man som forældre til et barn, ikke bryder sig om at barnet skal lære f.eks dans, så et dette okay med børnehavens ansatte. Som tidligere nævnt skal lærerinderne i børnehaven arbejde ud de retningslinier den vietnamesiske regering har fremlagt, men man kan tydeligt mærke at forældrene har det sidste ord, med hensyn til hvad der er bedst for deres barn.

Mit indtryk er dog at langt de fleste af børnenes forældre, kan se vigtigheden i det lærerinderne lærer børnene i dagligdagen. Så generelt syntes jeg, at forældrene virker meget taknemmelige for lærerindernes arbejde i Hoa thuy tien.

I Hoa thuy tien gør man meget ud af at fejre alle højtider, mærkedage osv.

ind til videre har jeg oplevet at deltage i:

Børnehavens åbningsdag: er en meget stor begivenhed for både børn, forældre og ansatte. Åbningsdagen plejer at blive fejret hele formiddagen, hvor børnene fremviser mange forskellige danse og sange. Efterfølgende er der fest med kage/slik i alle klasserne, hvor forældrene også er meget velkomne.

Womens day: arbejder lærerinderne på højtryk, for at hjælpe børnene med at lave gaver til deres mødre. Dette kan f.eks. være et fotografi af dem selv, hvor børnene maler flotte blomster eller lign. på. På denne dag er det kun mødre/bedstemødre der er inviteret, og børnene er altid utroligt stolte når deres mødre kommer for at fejre denne dag sammen med dem selv og lærerinderne.

Teachers day: er en dag som især lærerinderne ser frem til, da det er ”deres” dag. Også på denne dag er børnenes forældre inviteret. De kommer gerne med flotte gaver til lærerinderne, for at vise deres taknemmelighed for deres arbejde i børnehaven.

 I ugerne op til en mærkedag, lærer lærerinderne børnene forskellige danse, som de så skal fremvise på selve dagen. Disse danse involverer tit flotte kjoler/kostumer og makeup. Man gør meget ud af at tingene skal se præsentabelt ud, for især forældrene men ikke mindst de højere ansatte i børnehaven. Alle er velkomne på disse dage, og man kan forvente at langt de fleste af børnenes forældre dukker op for at videofilme deres børns bedrifter.

Jeg er blevet fortalt at man som vietnameser sætter større pris på at ens barn får en uddannelse, frem for at barnet bliver dannet som individ. Dette er dog langt fra mit indtryk i Hoa Thuy tien. Lærerinder ligger vægt på at børnene skal være gode ved hinanden, og at man for alt i verden ikke må slå på andre. Dog ligger langt de fleste vietnamesere vægt på at deres børn bliver undervist i en tidlig alder. Mit indtryk er at mange af børnehavens ansatte, mener at jo tidligere børn bliver undervist i forskellige ting, jo større er deres chance for at blive dygtige og dermed på længere sigt få en uddannelse. Lærerinderne arbejder intensivt på at dygtiggøre børnene i mange forskellige fag. F.eks. lærer børnene engelsk allerede fra de er 2-3 år gamle, men i Hoa thuy tien er man godt klar over at børn i den alder har det bedst med at lærer igennem leg.

Dette kan også nemt fornemmes når man hører institutionens logo der er: Play, learn and grow together :-)

Med hensyn til om dysfunktioner er noget der tillægges skyld/skam, vil jeg mene at dette ikke er sandt. I børnehaven er der flere børn med både autisme og ADHD. De børn der har brug for ekstra støtte, har en hjælpelærerinde i klassen, der er ansat til kun at støtte det pågældende barn. På nøjagtigt samme måde som vi i Danmark har støtte pædagoger. Der bliver talt meget åbenlyst om børnenes behov, både mellem børnehavens ansatte, men også med barnets forældre. Dog kalder langt de fleste af lærerinder de børn med diagnoser for f.eks. ”the special boy”. Dette smilte jeg lidt af da jeg hørte det første gang. Jeg ved nu at det bunder i, at nogle af lærerinder godt er klar over at det pågældende barn er anderledes end de andre børn, men at de måske ikke er klar over hvad det indebærer at have f.eks. autisme. Det er derfor i mange tilfælde, de lærerinder der bliver ansat som støtte, der har ansvaret for at finde en løsning til barnets fremtidige læring og trivsel.

Ved siden at Hoa thuy tien ligger der en skole, specielt for børn med autisme og ADHD. Denne samarbejder børnehaven tæt sammen med, i håb om at kunne tilbyde de børn der har brug for det, den rette støtte. Både imens de er i børnehaven, men også efterfølgende når de skal starte i skole.

   

G: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? Hvilke kompetencer har du udviklet? – Hvilke nye og anderledes måde at agere på har du opdaget hos dig selv? – På hvilken måde ville du være anderledes hvis du ikke havde været i udlandspraktik? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig - andet

I forgårs havde jeg min sidste dag i Hoa thuy tien, og jeg må ærligt indrømme at jeg har set frem til at bestå praktikken og komme videre på min rejse. Jeg har været utroligt glad for at være i praktik i Hoa thuy tien, men da jeg havde været i børnehaven i ca. 3 måneder, begyndte rastløsheden at snige sig ind på mig. De sidste to år, har jeg hjemme i Danmark arbejdet med børn med handicap, så allerede inden jeg søgte om at komme i udlandspraktik, vidste jeg hvor min interesse er. Dette har gjort at jeg inden praktikken var endt, mistede lidt gnisten for at arbejde der.

Da jeg var halvvejs i praktikken, var det efterhånden ved at blive ”hverdag”. På daværende tidspunkt kendte jeg alle rutinerne og jeg vidste hvordan min dag ville forløbe når jeg tog hjemmefra om morgenen. Rutiner er desværre en ting jeg har meget svært ved, når jeg er på arbejde/i praktik. Jeg elsker følelsen af at komme på arbejde og IKKE vide hvilke udfordringer dagen kommer til at bringe. Men da jeg som tidligere har beskrevet her på bloggen, er børnenes dage skemalagte (på grund af deres undervisning) og dette betød jo ligeså at mine dage var skemalagte til mindste detalje.

Inden jeg rejste til Vietnam var jeg meget bekymret over sprogbarrieren. Jeg var bange for, om denne ville påvirke mine evner til at knytte relationer med børnene. Dette har dog heldigvis ikke været et problem, da jeg har erfaret at det talte sprog har en meget lille betydning, så længe ens kropssprog sender positive signaler.

Men sprogbarrieren har desværre været en stopklods i så mange andre sammenhænge. F.eks har jeg aldrig deltaget i et fagligt møde blandt kollegaerne, eller været medbestemmende i nogen form for beslutninger. Jeg havde godt lidt på fornemmelsen, inden jeg startede i praktikken, at dette sikkert ikke ville blive en realitet. Men jeg havde alligevel håbet jeg ville blive indraget i de faglige ting, enten på den ene eller den anden måde- i hvert fald så længe det ikke ville sætte en stopklods for deres faglige ambitioner. Men resultatet af at man ikke bliver indraget i det faglige arbejde, har for mig betydet at jeg til tider har følt mig lidt som en ”lege-onkel”, da jeg er blevet så overbeskyttet at jeg til tider kun har måttet side og lege med børnene.

Dette er selvfølgelig en luksus som pædagog, men da jeg ikke følte, at jeg fik lov til at bidrage på lige fod med mine kollegaerne har jeg desværre tit følt, at jeg ligeså godt kunne være ”overflødig” i børnehaven.

Men når alt kommer til alt, er jeg meget glad for at jeg valgte at tage til Vietnam i praktik. Jeg føler at jeg er vokset som pædagog. Det er svært at sætte ord på præcis hvor og hvordan man er vokset, men gennem samtaler med min vejleder miss La Ha, har jeg kunnet mærke på mig selv, at mine personlige meninger og holdninger har rykket sig- forhåbentligt til det bedre.

I Danmark arbejder vi med en del begreber, som jeg er blevet en anelse mere kritiske overfor, efter jeg har oplevet at arbejde med børn i en vietnamesisk kultur. Jeg vil ikke nævne begreberne ved navn, da jeg ikke syntes det vedrører alle jer læsere. Ligeledes kan jeg mærke på mig selv, at jeg er blevet langt mere overbærende og tålmodig i arbejdet med børnene. Og det er en ting jeg er overbevist om, vil kunne mærkes når jeg skal til at arbejde hjemme i Danmark igen.

Jeg håber og tror i hvert fald på, at jeg vil tænke positivt når jeg skal ud og tage hul på mit pædagogiske arbejde hjemme i Danmark. Nu har jeg oplevet på egen hånd, hvordan det er at være pædagog/lærer i Vietnam og efter at have fået et indblik i de vietnamesiske arbejdsforhold, er jeg sikker på at jeg vil sætte stor pris på de forhold man som dansk pædagog arbejder under.

Som en afrunding på dette afsnit, vil jeg have lov at sige, at især børnene i min klasse og min vejleder har gjort stort indtryk på mig. Efter at have arbejdet med børnene i 5 måneder, kan jeg med rette sige at jeg sjældent har mødt så søde, kærlige og opdragne børn før. Jeg har nydt at være sammen med dem hvert eneste dag og flere af dem, ville jeg ønske at jeg kunne tage med hjem i kufferten. I forhånd til min vejleder Lai Ha, har hun været en fantastisk støtte igennem hele forløbet. Hun er nærværende, forståelig og brænder for sit arbejde, både for børnene- og ligeså for hendes job som vores vejleder.

H: Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.

Nu har jeg været hjemme et par ugers tid, men da jeg har haft travlt med at besøge venner, familie osv. endte bloggen desværre i glemmebogen :-)

Nu er det blevet hverdag hjemme i Danmark igen og lige nu bruger jeg min tid på at skrive opgaver.

Jeg er glad for at være hjemme blandt alle dem jeg bedst kan lide, men det har været lidt ensomt i starten. Heldigvis bor jeg ikke alene, men eftersom min kæreste arbejder hvert dag og jeg har skulle skrive opgave hjemmefra, har jeg til tider følt mig alene.

Inden jeg rejste til Vietnam elskede jeg at være alene herhjemme og jeg er da også sikker på jeg snart vender mig til det igen. Men det føltes som lidt af en omvæltning, eftersom jeg de sidste 6 måneder, konstant har været sammen med 4 andre mennesker i huset i Hanoi. Jeg ved fra dem jeg boede sammen med i Hanoi, at de har haft det lidt på samme måde, med at det kan føltes som en stor omvæltning- især hvis man bor alene her i Danmark og dermed skal hjem til en tom lejlighed.

Ud over dette har jeg kunnet mærke at jeg savner hverdagen i Hanoi, dette hænger måske sammen med at jeg bor i Korsør (som der er en meget lille by). Da jeg først ankom til Vietnam skulle jeg lige vende mig til, at der var mennesker overalt omkring en på gaden, noget jeg aldrig har prøvet før. Men som tiden gik, voksede det på mig og jeg endte med at syntes, at det på en måde var meget betryggende at man aldrig gik alene rundt i gaderne. Og efter at have boet i en storby i så lang tid, kan det godt føltes lidt underligt at komme tilbage til en meget lille og meget stille by i lille Danmark igen.

Jeg er dog sikker på at dette også bare kræver lidt tilvænning, for når alt kommer til alt har jeg altid været meget glad for natur og rolige omgivelser- noget der kan være en udfordring at finde i Hanoi! :-)

Som en lille afrunding på min blog, vil jeg opfordre alle der har mulighed for, at tage i udlandspraktik til at gøre der! Man skal være forberedt på, at hvis man tager til Hanoi i Vietnam kan man få sig lidt af et kulturchok, så man skal være klar på at tage imod nye udfordringer med et åbent sind. Men når det så er sagt, så er Vietnam et fantastisk smukt land og hovedstaden Hanoi har så meget kulturelt at byde på. Så man kommer absolut ikke til at kede sig!

Ligeså er jeg blevet utroligt overrasket over hvor tryg man kan føle sig i så STOR en storby. Men dette har jeg erfaret, hænger sammen med deres religion og kultur. I Vietnam passer man på hinanden og ikke mindst udlændinge og dette betød ligeledes at jeg faldt hurtigt til- på trods af kulturforskellen.

Jeg fortryder i hvert fald ikke at jeg tog min praktik i Vietnam. At bo i en anden kultur, er helt klar noget der skal opleves på egen hånd, før man sådan rigtigt kan forstå det :-)

Jeg håber i i læsere har nydt at følge min blog, tak for denne gang.

Jeanette Hersbak